Jeg læste for nyligt et indlæg på information.dk som blev motivationen for at skrive dette. Jeg blev enormt provokeret af det, og selvom jeg er dybt uenig med hvad der stod, var det jo desværre dermed et godt indlæg. For det skabte lidt debat.
Det originale indlæg, der vakte min harske harme kan læses her: http://www.information.dk/301757
Der er lige et par ting som vi skal have styr på først:
1: Overskriften snakker om opførsel, og artiklen snakker om mangel på moral. Men man kan godt opføre sig pænt og være umoralsk (fx. Casanova), ligesom man kan mangle manerer, men være moralsk (Fx. Churchill). Dermed er de to ting ikke det samme.
2: At lave en causalkæde mellem reality tv og et bestået samfundsfænomen som unges manglende moral giver ingen mening. For det første er der intet belæg for at manglen af moral findes. For det andet er den causale kæde mellem de to fænomener et postulat. Ligeledes uden at være underbygget.
Det hypotetiske eksempel - som jeg håber er hypotetisk - beviser intet, men jeg antager heller ikke at skribenten har villet andet end give et eksempel på hvad hun mener.
3: Jeg kan ikke se hvad der skal komme ud af at introducere kirken og religiøsitet i spørgsmålet. At en sådan tematik har noget at gøre med etik, moral og samfundsudviklinger må stå for skribentens egne regninger. Det tjener intet formål her.
Således er indlægget, i min optik, barberet ned til at handle om et påstået problem, der påstås forårsaget af en tv-dille. Og så klandres 'ungdommen' for at være for moralsk underfrankeret. Og det er et problem for hvem er ungdommen andet end et abstrakt begreb, der ikke på nogen måde kan tale tilbage.... fordi den ikke findes.
Der findes masser af unge, men ikke nogen 'ungdom' som kan handle på en koordineret måde ud fra en samlet maksime og derfor hverken kan være moralsk eller umoralsk i nogen meningsgivende forstand. Kan vand? Kan elektroner eller skittles?
Det samme gør sig gældende for både 'ældre', 'de rige', 'arbejderne' osv.
Og så er vi fremme ved pointen. Brugen af abstrakte begreber som det kognitive niveauer hvor fjendebilleder kan dannes. Begreber bliver de geledder som folk falder ind i, når de marcherer for deres meninger. Og det er vildt smart, for de kan ikke angribes. Det er jo aldrig en selv.
Ingen er jo 'røde leje svende', ingen er 'the man', ingen er 'systemet.
Og ingen er 'ungdommen'.
Og det er uheldigt, for et begreb kan ikke tage ansvar for sig selv. Og dem man mener gør intet - for de opfatter ikke sig selv som hørende til kategorien.
Flot.
