Stonehenge

Det her. Det er sjovt.

Og får mig til at tænke på:

Nok sagt....

Når der er en Apple keynote på programmet

Når man tager røven på internettet

Herhjemme er det bare Casper Christensen, der af og til tager røven på pressen. Den her var vidst nærmest global. I hvert fald i de mere internet-savvy kredse. Det er ret fedt gjort. 

Don't fuck with tiger!

Jeg fandt i dag det her billede af en tiger. Og det vidunderlige ved tigre er, at tigre er vidunderlige ting:

Billedet er taget af Leonardi Ranggana - og ham kan du se mere af her: http://500px.com/leonardi

Det skal kunne betale sig at arbejde (McD og liberalisme)

The Atlantic har kigget nærmere på et samarbejde mellem McDonalds og Visa, der skulle hjælpe førstnævntes ansatte med at få styr på økonomien. Det skulle gøres ved at hjælpe dem med at opstille et budget.

Så finder McD ud af at man ikke kan overleve på den løn de betaler deres medarbejdere. Så de bliver nødt til at antage at man har to job á 40 timer/ugentligt og ikke har udgifter til varme. En lav husleje skader heller ikke.

Det er et pinligt stort selvmål. Pinligt. Lønnen hos McDonalds er 7,25 hvilket er den mindste mindsteløn i USA (det varierer staterne imellem). Det svarer til 40,50 danske kroner i timen, eller, hvis du arbejder med en månedsnorm, der hedder 160 timer/måned, er det ca. 6480 kr.

Liberalisme er, når det kan betale sig at arbejde. Det kan det bare ikke i et liberalt system.

Læs hele artiklen fra The Atlantic her: http://www.theatlantic.com/business/print/2013/07/mcdonalds-cant-figure-out-how-its-workers-survive-on-minimum-wage/277845/ 

Firma arbejder på en hjerne-kontrolleret hale

Et firma, Neurowear, holder til i Japan og arbejder på at lave en kunstig hale, der bliver kontrolleret via en app der kan læse dit humør. Det er glimrende tænkt.

Hvis du lige mangler det, der skal sætte prikken over i'et til din næste jobsamtale eller måske til din næste date, skal du ikke lede længere.

Se deres konceptvideo her:


Neurowear oplyser på deres hjemmeside at halen er blevet udviklet fordi firmaet fik tusinder af henvendelser fra folk der ville have en hale.

Hvorfor det, hvorfor det, hvorfor det - Rumpenisser og marketing

"Every art and every inquiry, and similarly every action and pursuit, is thought to aim at some good; and for this reason the good has rightly been declared to be that at which all things aim. But a certain difference is found among ends; some are activities, others are products apart from the activities that produce them. Where there are ends apart from the actions, it is the nature of the products to be better than the activities. Now, as there are many actions, arts, and sciences, their ends also are many; the end of the medical art is health, that of shipbuilding a vessel, that of strategy victory, that of economics wealth."

Sådan skriver en gammel fyr i en bog, der hedder noget så usandsynligt intetsigende som Den nichomacheiske etik. Han hedder Aristoteles, og kendte næppe nogen rumpenisser.

Det, der strejfede mig som et link mellem marketing, rumpenisser og Den nichomacheiske etik er den første linje i ovenstående.

"Every art and every inquiry, and similarly every action and pursuit, is thought to aim at some good;"

Det vil sige, at der altid er en plan, før der er en handling. Handling foretages kun, når der en hensigt med den. Alkohol og twedagsbar kan være kyptonit for denne ide. Nuvel.

Jeg oplever ofte i professionel sammenhæng folk, der gerne vil gøre en indsats for deres brand, produkt eller service. Det giver også god mening. Der skal laves bundlinje. Det er helt legitimt.

Problemet opstår, når de ikke er helt klare omkring deres mål. Vi skal lave 'noget marketing,' siger de så. Så ender de som regel med en facebookside, der ikke bliver brugt, og bare ligger på nettet og får virksomheden til at se dårlig ud.

Det er jo for fanden marketing og ikke kødsovs.

Kødsovs kan du blande alt muligt i, og det bliver nok stadig meget godt. Marketing, knap så meget.

Det er vigtigt at være ekstremt klar over sine mål. Det vil enhver seriøs marketingperson fortælle dig, og ligeså vil alle de mindre seriøse, for de har hørt de førstnævnte sige det.

Og så er man jo jævnt hen lige langt, og det eneste, der adskiller de to grupper er i virkeligheden hvem der gør det, og hvem der ikke gør.

Det vil sige, der findes to slags marketingsfolk: rumpenisserne og de andre. Rumpenisserne er dem, der bliver ved med at spørge hvorfor. Det er nok dem jeg ville anbefale.

Godt, så der er en teori før al handling, og alle marketingfolk er rumpenisser. Det har for så vidt ikke noget med hinanden at gøre. Det kommer nu. Det gode kommer nu.

Når man har succes med at svare på det, på dette fremskredne stadie lettere enerverende 'hvorfor det?', ved man nemlig hvad ens mål er. Når man ved det, er man før handlingen, og man kan så handle ud fra en teori om hvilken handling, der vil afstedkomme den ønskede effekt, altså målet.

Og den teori man har om det er sgu nok forkert. Men fordi man har en klar teori om mål, er der en klart defineret forståelse af en causal-kæde; hvis jeg gør A, så gør folk B.

Det vigtige er ikke om de så rent faktisk gør B. Det vigtige er at man finder ud af om de gjorde, og hvis ikke, ikke antager den samme fejlagtige slutning en anden gang. Så kommer man nok tættere på.

Det er en slags videnskabsteori for marketing, kunne man sige. Med rumpenisser. Mere nede på jorden, det er en måde at sikre sig på, at man bliver bedre til sit job. Eksplicitér dine antagelser om folks handlemønstre, de er komplekse, og enormt svære at at nagle fast. Men du kan komme lidt tættere på hver gang du laver en aktivitet.

Det er selvfølgelig lidt nederen.

Men man bliver nok klogere.

Og i tilfælde at du ikke ved hvad en rumpenisse overhovedet er, så skam dig, og kig med her:



Og man kan også spørge sig selv, om ikke hende den Ronja endte med at vinde Eurovision 2012 for Sverige med sangen Euphoria. De ligner i hvert fald hinanden. Den historie tager vi en anden gang.

Følg mig på Twitter i stedet:

Follow @MagisterRavn