torsdag den 12. september 2013
onsdag den 11. september 2013
tirsdag den 10. september 2013
Når man tager røven på internettet
Herhjemme er det bare Casper Christensen, der af og til tager røven på pressen. Den her var vidst nærmest global. I hvert fald i de mere internet-savvy kredse. Det er ret fedt gjort.
søndag den 1. september 2013
torsdag den 18. juli 2013
Det skal kunne betale sig at arbejde (McD og liberalisme)
The Atlantic har kigget nærmere på et samarbejde mellem McDonalds og Visa, der skulle hjælpe førstnævntes ansatte med at få styr på økonomien. Det skulle gøres ved at hjælpe dem med at opstille et budget.
Så finder McD ud af at man ikke kan overleve på den løn de betaler deres medarbejdere. Så de bliver nødt til at antage at man har to job á 40 timer/ugentligt og ikke har udgifter til varme. En lav husleje skader heller ikke.
Det er et pinligt stort selvmål. Pinligt. Lønnen hos McDonalds er 7,25 hvilket er den mindste mindsteløn i USA (det varierer staterne imellem). Det svarer til 40,50 danske kroner i timen, eller, hvis du arbejder med en månedsnorm, der hedder 160 timer/måned, er det ca. 6480 kr.
Liberalisme er, når det kan betale sig at arbejde. Det kan det bare ikke i et liberalt system.
Læs hele artiklen fra The Atlantic her: http://www.theatlantic.com/business/print/2013/07/mcdonalds-cant-figure-out-how-its-workers-survive-on-minimum-wage/277845/
Så finder McD ud af at man ikke kan overleve på den løn de betaler deres medarbejdere. Så de bliver nødt til at antage at man har to job á 40 timer/ugentligt og ikke har udgifter til varme. En lav husleje skader heller ikke.
Det er et pinligt stort selvmål. Pinligt. Lønnen hos McDonalds er 7,25 hvilket er den mindste mindsteløn i USA (det varierer staterne imellem). Det svarer til 40,50 danske kroner i timen, eller, hvis du arbejder med en månedsnorm, der hedder 160 timer/måned, er det ca. 6480 kr.
Liberalisme er, når det kan betale sig at arbejde. Det kan det bare ikke i et liberalt system.
Læs hele artiklen fra The Atlantic her: http://www.theatlantic.com/business/print/2013/07/mcdonalds-cant-figure-out-how-its-workers-survive-on-minimum-wage/277845/
torsdag den 27. juni 2013
Firma arbejder på en hjerne-kontrolleret hale
Et firma, Neurowear, holder til i Japan og arbejder på at lave en kunstig hale, der bliver kontrolleret via en app der kan læse dit humør. Det er glimrende tænkt.
Hvis du lige mangler det, der skal sætte prikken over i'et til din næste jobsamtale eller måske til din næste date, skal du ikke lede længere.
Se deres konceptvideo her:
Neurowear oplyser på deres hjemmeside at halen er blevet udviklet fordi firmaet fik tusinder af henvendelser fra folk der ville have en hale.
Hvis du lige mangler det, der skal sætte prikken over i'et til din næste jobsamtale eller måske til din næste date, skal du ikke lede længere.
Se deres konceptvideo her:
Neurowear oplyser på deres hjemmeside at halen er blevet udviklet fordi firmaet fik tusinder af henvendelser fra folk der ville have en hale.
mandag den 10. juni 2013
Hvorfor det, hvorfor det, hvorfor det - Rumpenisser og marketing
"Every art and every inquiry, and similarly every action and pursuit, is thought to aim at some good; and for this reason the good has rightly been declared to be that at which all things aim. But a certain difference is found among ends; some are activities, others are products apart from the activities that produce them. Where there are ends apart from the actions, it is the nature of the products to be better than the activities. Now, as there are many actions, arts, and sciences, their ends also are many; the end of the medical art is health, that of shipbuilding a vessel, that of strategy victory, that of economics wealth."
Sådan skriver en gammel fyr i en bog, der hedder noget så usandsynligt intetsigende som Den nichomacheiske etik. Han hedder Aristoteles, og kendte næppe nogen rumpenisser.
Det, der strejfede mig som et link mellem marketing, rumpenisser og Den nichomacheiske etik er den første linje i ovenstående.
"Every art and every inquiry, and similarly every action and pursuit, is thought to aim at some good;"
Det vil sige, at der altid er en plan, før der er en handling. Handling foretages kun, når der en hensigt med den. Alkohol og twedagsbar kan være kyptonit for denne ide. Nuvel.
Jeg oplever ofte i professionel sammenhæng folk, der gerne vil gøre en indsats for deres brand, produkt eller service. Det giver også god mening. Der skal laves bundlinje. Det er helt legitimt.
Problemet opstår, når de ikke er helt klare omkring deres mål. Vi skal lave 'noget marketing,' siger de så. Så ender de som regel med en facebookside, der ikke bliver brugt, og bare ligger på nettet og får virksomheden til at se dårlig ud.
Det er jo for fanden marketing og ikke kødsovs.
Kødsovs kan du blande alt muligt i, og det bliver nok stadig meget godt. Marketing, knap så meget.
Det er vigtigt at være ekstremt klar over sine mål. Det vil enhver seriøs marketingperson fortælle dig, og ligeså vil alle de mindre seriøse, for de har hørt de førstnævnte sige det.
Og så er man jo jævnt hen lige langt, og det eneste, der adskiller de to grupper er i virkeligheden hvem der gør det, og hvem der ikke gør.
Det vil sige, der findes to slags marketingsfolk: rumpenisserne og de andre. Rumpenisserne er dem, der bliver ved med at spørge hvorfor. Det er nok dem jeg ville anbefale.
Godt, så der er en teori før al handling, og alle marketingfolk er rumpenisser. Det har for så vidt ikke noget med hinanden at gøre. Det kommer nu. Det gode kommer nu.
Når man har succes med at svare på det, på dette fremskredne stadie lettere enerverende 'hvorfor det?', ved man nemlig hvad ens mål er. Når man ved det, er man før handlingen, og man kan så handle ud fra en teori om hvilken handling, der vil afstedkomme den ønskede effekt, altså målet.
Og den teori man har om det er sgu nok forkert. Men fordi man har en klar teori om mål, er der en klart defineret forståelse af en causal-kæde; hvis jeg gør A, så gør folk B.
Det vigtige er ikke om de så rent faktisk gør B. Det vigtige er at man finder ud af om de gjorde, og hvis ikke, ikke antager den samme fejlagtige slutning en anden gang. Så kommer man nok tættere på.
Det er en slags videnskabsteori for marketing, kunne man sige. Med rumpenisser. Mere nede på jorden, det er en måde at sikre sig på, at man bliver bedre til sit job. Eksplicitér dine antagelser om folks handlemønstre, de er komplekse, og enormt svære at at nagle fast. Men du kan komme lidt tættere på hver gang du laver en aktivitet.
Det er selvfølgelig lidt nederen.
Men man bliver nok klogere.
Og i tilfælde at du ikke ved hvad en rumpenisse overhovedet er, så skam dig, og kig med her:
Og man kan også spørge sig selv, om ikke hende den Ronja endte med at vinde Eurovision 2012 for Sverige med sangen Euphoria. De ligner i hvert fald hinanden. Den historie tager vi en anden gang.
Følg mig på Twitter i stedet:
Follow @MagisterRavn
søndag den 9. juni 2013
Parlør: 2013 - dansk
Parlør: 2013 - dansk
De sidste par dage har jeg læst Det gennemsnitlige menneske af Morten Albæk. En ledelsesbog, der bygger på en tese om at danskerne konsekvent overvurderer sig selv i forhold til talent og flid.
Ud af denne fejlagtige selvovervurdering kommer en række udfordringer, som vi hverken som samfund eller individer kan ignorere. Vi afskæres fra den ’virkelige verden’ (et begreb, der for filosoffer er cirka lige så betydningsfuld som en flamingo i en boksering) og dermed respekt. Vi afskærer dem fra mening, og dermed glæde.
Bogen er hurtigt læst, den er provokerende og den har skabt debat. Den er god.
Jeg sad imidlertid efter læsningen tilbage med en bizar følelse af at den virkelig ikke bringer noget nyt til torvs. Løjerligt, når den nu har skabt debat.
Jeg summede over det.
Jeg summede lidt mere.
Så drak jeg kaffe.
Så lavede jeg en sandwich.
Så satte mig ned for at skrive en parlør. Ikke en parlør, der skal oversætte den særegne blanding af filosofiske distinktioner og forretningssprog, der kan opleves i bogen. Snarere end parlør, der kan hjælpe os med at holde snuden i sporet i forhold til hvad der egentlig er vigtigt.
Der er nemlig et fænomen jeg længe har muntret mig med, og smilt af på den måde, hvor man smiler, men smilet ligesom kun er på indersiden af munden helt omme ved kindtænderne. Prøv at mærke efter.
Jeg voksede op med Folkehøjskolesangbogen. Der blev tit sunget fra den, og en del af de sange følger mig stadig. Ligeså gør dens idealer om f.eks. et ’jævnt og muntert, virksomt liv på jord’.
Og jeg oplever at de idealer ikke har mistet så meget som et gram af deres betydning (de mest nationalistiske sange undtaget). Nu kalder vi bare de idealer noget andet.
En artikel i Politiken skulle f.eks. forklare hvad Mindfulness var. Den præcise formulering undslipper mig, men forklaringen var, at mindfulness er, når både du og din kollega får en lønforhøjelse, men hvis hun får mere end dig, så skal du stadig være glad.
For du har stadig mere, end du havde før.
Det har vi også et dansk ord for: taknemmelighed.
Tilbage til Det gennemsnitlige menneske af Morten Albæk: jeg står tilbage med at bogen handler om at du skal være flittig og ærlig. Det er også gamle danske ord, men selv mens jeg skriver dem kan jeg høre hvor altmodisch det lyder.
Albæk selv kalder det i bogen Mean Management, fred være med det, men det ændrer ikke på at det, der bliver slået på trommer for, er noget så traditionelt som at være flittig, grundig, vedholdende og ærlig.
Det var moderne for 100 år siden, og det er det nu. Så er nok noget om det.
Jeg foreslår derfor en parlør, der kan hjælpe mig med at oversætte 2013 til dansk. De første punkter er klar:
Autentisk ledelse er at gøre som man siger.
Mean management er ærlighed.
Mindfulness er taknemmelighed.
Og sådan fortsætter listen - tilføj eventuelt selv dine egne.
Follow @MagisterRavn
Eller del indlægget:
Tweet
Etiketter:
2013/1913,
albæk,
altmodisch,
debat,
idealer,
københavneri,
ledelse,
ro på,
værdier
onsdag den 29. maj 2013
Tror vi selv på det?
Tror vi selv på det?
De danske nyhedsmedier er fulde af nyheder om at nogle, primært amerikanere, synes vi gør noget rigtigt i den måde vi driver et samfund på. Det er selvfølgelig dejligt, men jeg kan ikke lade være med at få den ide, når jeg følger resten af nyhedsstrømmen, at vi ikke længere selv tror på vores Danmark.Enten er vi enormt selvfede, eller også ligger historiens værdi i at vi er lidt overraskede over den positive omtale. Det er som om at vi skammer os lidt over at være danske og på den baggrund luner den positive omtale selvfølgelig endnu mere. Ligesom mad smager bedre, når man er sulten.
Diskussionen får mig til at tænke, om vi har mistet en dansk fortælling, der kan favne flertallet. Jeg tænker på, at når nogen er dansk, eller bryster sig af at være det, er det som regel højre-drejede partier, som ikke alle socialklasser kan genkende sig selv i.
Er det dit Danmark, der kommer til udtryk når DF mistænkeliggør adskillige hundrede mennesker i tåbelige annoncer i dagbladene? Er det dit Danmark når vi fører krig i fjerne lande?
Jeg må nok melde mig ud; det er ikke mit og jeg tror ikke jeg er alene. Jeg aner ikke hvad mit Danmark er, eller hvad vi skulle med mit/vores Danmark, hvis det fandtes.
Jeg mangler en fortælling om mit land, som jeg kan bruge til noget. Det er måske derfor, der er sådan en fascination, når andre snakker positivt om os. Men en fortælling om os selv, der tager udgangspunkt i hvor gode andre synes vi er, kan aldrig blive andet end en hvilepude.
Vi kan meget. Men vi skal snakke om hvad vi vil. På et lidt højere plan end skolereformer, selskabsskat og Netflix.
Ses vi på Twitter?
Follow @MagisterRavn
tirsdag den 28. maj 2013
Om holdninger og standpunkter
Holdninger og standpunkter er IKKE det samme, siger Lars Løkke. Jo det er, siger sprogforskerne. Og så er vi ligesom kommet så langt, uden at blive et hak klogere.
Det hele handler selvfølgelig om interviewet hvor en journalist agerer journalist og stiller kritiske spørgsmål. Det er tydeligt at Lars Løkke bliver fornærmet, det er tydeligt at journalisten også har det lidt ubehageligt med det - det er jo trods alt statsministeren. Men prøv at kigge på interviewet herunder, så vender jeg tilbage på den anden side, med et forsøg på en udredning af holdninger og standpunkter:
Okay, så holdning skifter man ikke.
Standpunkt derimod kan man godt skifte.
Alt sammen afhængigt af den parlamentariske situation. Hvilket vel også er fair nok, man har vel et mål man gerne vil opnå og så må man købe og sælge lidt undervejs, så man kan nå frem til hvad man vil have. At opgive en ting som holdn... standpunkt til dobbelt statsborgerskab virker som et ret lille offer, sammenlignet med at skulle sælge sine værdier til DF for at få magten i 10 år.
Under alle omstændigheder forstår jeg faktisk godt hvad han prøver på at sige, hvorfor jeg også må sige at det har været billige grin folk har fået over dette klip.
Problemet er så bare, at klippet med al tydelighed viser hvordan politik kan være noget sofisteri.
For, som journalisten så glimrende bemærker, hvis det er okay at skifte standpunkt pga. parlamentariske nødvendigheder, hvorfor skulle den nuværende regering så konstant have skudt i skoene at de var en ’løftebrudsregering’?
Det gjorde vel bare hvad de kunne, med det parlamentariske grundlag de havde?
Det er et gigantisk hykleri, der kommer til udtryk her.
Problemet er ikke bare at Lars vrøvler.
Det er at han snakker ærligt, og at det han siger ikke er behageligt.
Supplerende:
Den lange liste af punkter hvor Venstre har skiftet holdning blev bragt i Politiken og kan ses herunder:
http://politiken.dk/politik/ECE1978576/grafik-se-de-sager-hvor-venstre-har-skiftet-holdning/
Løftebruds-regeringen er en myte, viste det sig, da Mandag Morgen gik sagerne igennem i stedet for at springe med på vognen:
https://www.mm.dk/”løftebruds-regeringen”-er-en-myte
tirsdag den 5. juni 2012
Et tweet og en diskussion med en venstremand
Tirsdag var grundlovsdag, så jeg havde fri og startede morgenen med en kop kaffe og Twitter. Ved den lejlighed tweetede jeg om noget, der længe har undret mig. Det handler to divergerende holdninger der trives i den danske velfærdsdebat:
Til det svarer Flemming Møller, der er tidligere medlem af Folketinget for Venstre følgende:
Og det har han jo al ret til at mene. Det mener socialdemokraterne tilsyneladende også. Det er bare overhovedet ikke der jeg vil hen. Så lad mig forklare tanken i mit oprindelige tweet kort herunder.
Når man arbejder med økonomi og sammenhængen mellem motivation og arbejder, så har man at gøre med en del af den økonomiske videnskab, der ligger ud over tørre tal og fakta. Det er ikke en eksakt videnskab. Baggrunden for menneskelig handling kan ikke sættes på formel, og at behandle økonomer som ufejlbarlige på det her område er ufint over for økonomerne, og farligt for samfundet.
Nuvel, de bliver brugt som trumfkort af begge sider i debatterne. Sådan er det så. Lad os bare sige at højere topskat motiverer folk, det er irrelevant.
Mit problem er, at man, når man foretager denne vurdering (som i mit originale tweet) skelner mellem hvad der motiverer rige mennesker, og hvad der motiverer 'fattige' mennesker laver vi en potentielt meget farlig skelnen. Og den føler jeg at jeg er nødt til at sige fra overfor.
Når vi gør os tanker om mennesker og maksimerne for deres handling er vi så langt fra økonomi og matematik som vi kan være. En sådan skelnen om menneskelig kan ikke hvile på andet end det menneskesyn, der præger visse kulturkredse. Og så må vi altså ikke skelne mellem socialklasserne og hvem der bliver motiveret af pisk, og hvem der bliver motiveret af guleroden.
Der er utrolig kort vej herfra og til ufunderet diskrimination af tilfældige befolkningsgrupper.
Således håber jeg at have forklaret mig lidt bedre.
Note: Diskussionen tog en ubehagelig drejning, så den kom til at handle om beskyldninger om hvem der var socialister og alt muligt andet frem for ovenstående. Det stod oprindeligt her, men i erkendelse at det alligevel ikke er det vigtige, har jeg slettet det igen. Ovenstående svar fra Flemming Møller må være rimeligt eksempel på retorisk papegøje-snak.
Opsummering af debatten; de rige arbejder mere, hvis de får skattelettelser. De fattige arbejder mere, hvis de får skåret i overførslerne.
— Kristian Ravn (@kravn111) June 5, 2012
Til det svarer Flemming Møller, der er tidligere medlem af Folketinget for Venstre følgende:
@kravn111 Lavere topskat er iflg. en del økonomer til alles fordel
— Flemming Møller (@FlemmingMoller) June 5, 2012
Og det har han jo al ret til at mene. Det mener socialdemokraterne tilsyneladende også. Det er bare overhovedet ikke der jeg vil hen. Så lad mig forklare tanken i mit oprindelige tweet kort herunder.
Når man arbejder med økonomi og sammenhængen mellem motivation og arbejder, så har man at gøre med en del af den økonomiske videnskab, der ligger ud over tørre tal og fakta. Det er ikke en eksakt videnskab. Baggrunden for menneskelig handling kan ikke sættes på formel, og at behandle økonomer som ufejlbarlige på det her område er ufint over for økonomerne, og farligt for samfundet.
Nuvel, de bliver brugt som trumfkort af begge sider i debatterne. Sådan er det så. Lad os bare sige at højere topskat motiverer folk, det er irrelevant.
Mit problem er, at man, når man foretager denne vurdering (som i mit originale tweet) skelner mellem hvad der motiverer rige mennesker, og hvad der motiverer 'fattige' mennesker laver vi en potentielt meget farlig skelnen. Og den føler jeg at jeg er nødt til at sige fra overfor.
Når vi gør os tanker om mennesker og maksimerne for deres handling er vi så langt fra økonomi og matematik som vi kan være. En sådan skelnen om menneskelig kan ikke hvile på andet end det menneskesyn, der præger visse kulturkredse. Og så må vi altså ikke skelne mellem socialklasserne og hvem der bliver motiveret af pisk, og hvem der bliver motiveret af guleroden.
Der er utrolig kort vej herfra og til ufunderet diskrimination af tilfældige befolkningsgrupper.
Således håber jeg at have forklaret mig lidt bedre.
Note: Diskussionen tog en ubehagelig drejning, så den kom til at handle om beskyldninger om hvem der var socialister og alt muligt andet frem for ovenstående. Det stod oprindeligt her, men i erkendelse at det alligevel ikke er det vigtige, har jeg slettet det igen. Ovenstående svar fra Flemming Møller må være rimeligt eksempel på retorisk papegøje-snak.
lørdag den 2. juni 2012
Bolig søges
Hejsa
Jeg hedder Kristian, jeg er 26 og leder efter et nyt sted at bo i København. Det gør jeg fordi min nuværende udlejer, Gitte, skal flytte sammen med sin kæreste i hendes lejlighed. Det betyder jo som sagt at jeg skal finde et nyt sted at rumstere, læse bøger, spise gulerødder og drikke whiskey.
Jeg er færdiguddannet filosof (bachelor) og journalist (kandidat) og arbejder i forlagsbranchen, hvor jeg muntrer mig med at lave presse og marketing. Jeg er lidt en bognørd, så det er luksus for mig at kunne nørde rundt med bøger til hverdag.
Spørg mig om Kampen om Tronen - I dare you.
Jeg har rejst en del, men det har universitetet sat en jævnt effektiv stopper for de sidste par år. Men det er slut nu - jeg satser på at genoptage den fornøjelige ting det er, at rejse lidt rundt. Spise tørre sandwiches, vente på tog og leve af kaffe alle mulige sære steder i verden. Det burde egentlig ikke være lækkert. Men det er det, og så er der jo ikke nogen grund til at tænke to gange.
På turene har jeg både taget toget fra Beijing til Lhasa (der er langt), slåsset med en bjørn (de er store), mødt en dame, der troede jeg var en engel (hun var VIRKELIG gammel), skudt med seksløbere (REKYL!) og mødt Bill Clinton (han er også stor). Det er skægt.
Jeg har også engang været soldat. Jeg er åbenbart vildt god til at grave huller, og derefter stå i det, klædt ud som en busk. Det havde jeg ikke vidst hvis jeg ikke havde prøvet.
Jeg elsker lakridspiber og kaffe. Laver nogle gange ekstreme sandwiches, som er umulige at spise. Jeg har min egen stempelkande, som jeg er meget glad for. Men til daglig når jeg kun at drikke instant. Det er nok ikke kun mig. Jeg dyrker meget Crossfit. Det er skægt.
Jeg er fra Sønderjylland, men snakker forståeligt dansk.
Om mig som udlejer synes jeg nok det er værd at nævne, at jeg er utrolig flink og let at have med at gøre. Jeg sætter pris på at bo rent, men jeg får ikke kuller over en glemt tallerken. Nogle gang er det endda mig der glemmer den. Det har altid været min oplevelse at man ret hurtigt pejler sig ind på et rimeligt niveau som alle kan leve med, såfremt man er lidt lydhør. Jeg har haft både mandlige og kvindelige roommates, og det har altid fungeret fint.
Giv lige lyd hvis du/I har et sted i København og mangler en roommate, så er du/I lækre/seje.
Vh
Og hvis du ikke kan hjælpe mig med et sted at bo, må du nok hellere følge mig på Twitter. Som et lille plaster på såret forstås.
Og hvis du ikke kan hjælpe mig med et sted at bo, må du nok hellere følge mig på Twitter. Som et lille plaster på såret forstås.
torsdag den 24. maj 2012
Om røde bermuda trekanter
Jeg læste for nyligt et indlæg på information.dk som blev motivationen for at skrive dette. Jeg blev enormt provokeret af det, og selvom jeg er dybt uenig med hvad der stod, var det jo desværre dermed et godt indlæg. For det skabte lidt debat.
Det originale indlæg, der vakte min harske harme kan læses her: http://www.information.dk/301757
Der er lige et par ting som vi skal have styr på først:
1: Overskriften snakker om opførsel, og artiklen snakker om mangel på moral. Men man kan godt opføre sig pænt og være umoralsk (fx. Casanova), ligesom man kan mangle manerer, men være moralsk (Fx. Churchill). Dermed er de to ting ikke det samme.
2: At lave en causalkæde mellem reality tv og et bestået samfundsfænomen som unges manglende moral giver ingen mening. For det første er der intet belæg for at manglen af moral findes. For det andet er den causale kæde mellem de to fænomener et postulat. Ligeledes uden at være underbygget.
Det hypotetiske eksempel - som jeg håber er hypotetisk - beviser intet, men jeg antager heller ikke at skribenten har villet andet end give et eksempel på hvad hun mener.
3: Jeg kan ikke se hvad der skal komme ud af at introducere kirken og religiøsitet i spørgsmålet. At en sådan tematik har noget at gøre med etik, moral og samfundsudviklinger må stå for skribentens egne regninger. Det tjener intet formål her.
Således er indlægget, i min optik, barberet ned til at handle om et påstået problem, der påstås forårsaget af en tv-dille. Og så klandres 'ungdommen' for at være for moralsk underfrankeret. Og det er et problem for hvem er ungdommen andet end et abstrakt begreb, der ikke på nogen måde kan tale tilbage.... fordi den ikke findes.
Der findes masser af unge, men ikke nogen 'ungdom' som kan handle på en koordineret måde ud fra en samlet maksime og derfor hverken kan være moralsk eller umoralsk i nogen meningsgivende forstand. Kan vand? Kan elektroner eller skittles?
Det samme gør sig gældende for både 'ældre', 'de rige', 'arbejderne' osv.
Og så er vi fremme ved pointen. Brugen af abstrakte begreber som det kognitive niveauer hvor fjendebilleder kan dannes. Begreber bliver de geledder som folk falder ind i, når de marcherer for deres meninger. Og det er vildt smart, for de kan ikke angribes. Det er jo aldrig en selv.
Ingen er jo 'røde leje svende', ingen er 'the man', ingen er 'systemet.
Og ingen er 'ungdommen'.
Og det er uheldigt, for et begreb kan ikke tage ansvar for sig selv. Og dem man mener gør intet - for de opfatter ikke sig selv som hørende til kategorien.
Flot.
søndag den 8. april 2012
Et godt citat fra en mand med et dumt navn
Jeg ved ikke hvorfor nedenstående hang ved, men det gjorde det, så med henblik på at kunne finde det igen senere, findes det nu her.
"Alle der lovpriser uforgængelighed og uforanderlighed i så høje toner, mener jeg bringes til at sige disse ting på grund af deres store lyst til at leve længe og på grund af den rædsel de nærer for døden. De tænker ikke over at hvis menneskene ikke var dødelige, så var de slet ikke blevet født. De fortjente at møde et Medusahoved der forvandlede dem til statuer af jaspis eller diamant, så de blev mere perfekte end de er (...). Der er ingen tvivl om at jorden er meget mere perfekt, fordi den er som den er, foranderlig og ustadig, end hvis den var en stenmasse, om det så var en hel diamant, hård og upåvirkelig."
Galileo Galilei - Dialog om de to store verdenssystemer (Dialogo dei massimi sistemi)
søndag den 1. april 2012
Den dag jeg faldt i et dybt kaninhul, der lignede et DSB-tog, men i virkeligheden var noget helt, helt andet.
Følgende tweets er fra en togtur mellem Aarhus og København. De bygger på overhørt samtale, og jeg deler dem her udelukkende af den grund at ikke alle, som jeg gerne vil dele historien med, kan tilgå den på Twitter.
Hvis man bliver stødt over at samtalen bliver gengivet her, så har jeg lige smidt en disclaimer ind, som jeg har stjålet fra Kurt Vonnegut:
"All persons, living and dead, are purely coincidental."
Giv gas.
Hvis man bliver stødt over at samtalen bliver gengivet her, så har jeg lige smidt en disclaimer ind, som jeg har stjålet fra Kurt Vonnegut:
"All persons, living and dead, are purely coincidental."
Giv gas.
Du fredsens. Har lige sat mig i toget. Her en en dværg og en alkoholiker. Alkoholikeren spørger dværgen om han tror på nisser....
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu snakker de om at gå ind i politik, så dværgen kan få lov at bygge huse specielt til dværge. #cantmakethisshitup #udogsemeddsb
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu forelæser A for hele toget om at bogorme findes! Og så skal man i øvrigt læse Mein kampf og hulebjørnenes klan.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Og DSB manden danser rundt med salgsvognen. Jeg tror det her tog er på stoffer.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu forklarer A at chokolade indeholder magnesium og derfor må man ikke spise vitaminer. I øvrigt var han i Beijing i 89. Der med tanken.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
"Jeg ringer for at sige at jeg sidder overfor en dværg der hedder x. Er det ikke sært? Nå Hej - jeg skal hjem og se Dr. Who." #togtur
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu har A involveret den dansende DSB mand i en snak om dværgens kærester. A forsøgte først at købe joints til hele vognen.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
A: "Nå, hvad har jeg ellers beriget jer med. Jeg kommer nok på mange jokes inden Odense. Sådan er jeg."
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
A: "Jeg kom sgu engang til at stjæle et barn på 13. Det er fordi jeg er anarkist." #togtur
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Jeg har under ingen omstændigheder betalt nok for den her togtur.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
A: "Jeg glæder mig nu stadig til at møde en rigtig nisse."
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu vil A klæde sig ud som muslim. For han har været ved teatret. Dværgen vil starte sit eget dværgudlejningsfirma.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
A: "det er faktisk dværgen, der laver alt arbejdet i dværgkast. Jeg kan lave vildt mange vejrmøller"
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Og der skal åbenbart minimum 4 dværge til at kaste med Joachim B. Olsen. #factsfratoget
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu refererer A til selv som fredsfyrsten. Dværgen er stået af, og A var på vej med ud på parkeringspladsen for at tage afsked.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Dette er Daisy. Ejeren har bedt mig sige "mama er snart tilbage" på svensk til den hvis den er urolig. #øhokay twitter.com/kravn111/statu…
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu har A mødt en trommespiller. Han spiller tilfældigvis også trommer selv. Men hader at holde rytmen.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu er A gået i gang med at genfortælle Forrest Gump. Spændt på om han når det inden Kbh H.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
A: "OG SÅ FANGEDE HAN BARE ALLE REJERNE!"
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
A: "Nu er jeg jo også virkelig god til at snakke med dværge. Du ligner ham fra The Matrix"
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Nu går det stærkt! A vil genindspille The Matrix med Lars Bom.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
"Det der med at rejse i tiden... Det har jeg sgu aldrig rigtig troet på." bliver de sidste ord. A står af i Høje Taastrup.
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
Har hulket af grin hele vejen ud på Nørrebro. For fanden da en dejlig togtur!
— Kristian Ravn (@kravn111) March 31, 2012
lørdag den 7. januar 2012
Hvad sker der for retorikken?
Jeg har lavet en test. Besvar spørgsmålene herunder, og se hvor du lander:
1) Det er vildt plat og latterligt når amerikanerne kritiserer Obama for ikke at have reddet hele verden, reformeret USA, og stabiliseret økonomien efter kun tre år. (Ja/nej/ved ikke)
2) Det er for dårligt at Helle Thorning efter 100 dage ikke har gennemført alle sine løfter. (ja/nej/ved ikke)
Hvis du kan svare ja på begge spørgsmål, så gå ud bagved og skyd dig selv.
Men her skal det lige slås fast at jeg ikke mener at Helle T har præsteret specielt godt som statsminister. Jeg havde forventet mere, men det havde alle vel. Det handler i stedet om den måde medierne og oppositionen deltager i debatten.
I går kunne man læse i Berlingske at de fleste danskere gik ind for en at hæve alderen for alkoholkøb. Sundhedsminsteren siger at det er interessant og svarer at det er 'en af de ting vi bør se på.' Straks efter farer både K og V frem og siger at det er borgernes eget ansvar at bestemme over deres alkoholforbrug.
En helt fin og rimelig holdning, selvom den er lidt sær fra to partier, der i deres egen regeringsperiode hævede aldereden og indførte restriktioner (2004). Samt fik anbefalet en 18 års grænse af deres egen undersøgelses komission i 2009.
Nuvel.
Det der piner mig er at sagen mangler indhold. Regeringen har ikke lovet noget, men oppositionen bruger alligevel chancen til at markere sig at sige at det er befolkningens eget valg. Den springer medierne med på, og lader dem komme til orde. Det er fint, for det er en oppositions rolle at være opsætsig, men der er bare ikke rigtig nogen konflikt at blande sig i. Befolkningen har en holdning, ministeren vil gerne se på det. End of story.
Jeg kan kun opfatte de mange udmeldinger som et medietaktisk træk hvor maksimen er 'se mig, se mig, se mig' - og jeg finder det sq en smule anstrengende.
Og hvis journalisterne endelig pinedød skal inddrage begge sider, fordi de har lært det på en selvdød uddannelsesinstitution i Aarhus, så spørg da i det mindste lidt ind til sagen. Jeg finder det enormt arrogant at sige at man vil lede landet, men ignorere ønsker fra 73 procent af befolkningen...
I dag handler det så om Villys kronik i Berlingske, der også har fået en interessant behandling i medierne. Han indrømmer løgn siger Berlingske og TV2. Jeg tør slet ikke tænke på hvad JP har fundet på af vinkling, men lad os lige tage en dyb indånding.
De har været ved magten i 100 dage og de har ikke forvandlet Danmark til et land med enhjørninge, vandfald, tropisk klima, kokosnødder og laurbær. Var der nogen, der forventede det?
Der var engang noget der hed borgfred i dansk politik. Enhver ny regering fik tid til at komme i gang. Men den tid er åbenbart forbi. Nu handler det om spin og udtalelsesartilleri fra dag et.
Det er trist.
Kilder:
Danskerne vil have været alderen for alkoholkøb: http://www.b.dk/politiko/danskere-vil-haeve-graensen-for-at-koebe-oel-fra-16-til-18-aar
VKO-regeringens egen komission anbefalede 18 års aldersgrænse: http://www.b.dk/politik/aldersgraense-paa-18-aar-koebe-alkohol
En evaluering af de ændrede alkoholregler fra 2004:
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/aldersgraenseevaluering_001.pdf
Villys kronik:
http://www.b.dk/kronikker/socialist-i-en-krisetid
1) Det er vildt plat og latterligt når amerikanerne kritiserer Obama for ikke at have reddet hele verden, reformeret USA, og stabiliseret økonomien efter kun tre år. (Ja/nej/ved ikke)
2) Det er for dårligt at Helle Thorning efter 100 dage ikke har gennemført alle sine løfter. (ja/nej/ved ikke)
Hvis du kan svare ja på begge spørgsmål, så gå ud bagved og skyd dig selv.
Men her skal det lige slås fast at jeg ikke mener at Helle T har præsteret specielt godt som statsminister. Jeg havde forventet mere, men det havde alle vel. Det handler i stedet om den måde medierne og oppositionen deltager i debatten.
I går kunne man læse i Berlingske at de fleste danskere gik ind for en at hæve alderen for alkoholkøb. Sundhedsminsteren siger at det er interessant og svarer at det er 'en af de ting vi bør se på.' Straks efter farer både K og V frem og siger at det er borgernes eget ansvar at bestemme over deres alkoholforbrug.
En helt fin og rimelig holdning, selvom den er lidt sær fra to partier, der i deres egen regeringsperiode hævede aldereden og indførte restriktioner (2004). Samt fik anbefalet en 18 års grænse af deres egen undersøgelses komission i 2009.
Nuvel.
Det der piner mig er at sagen mangler indhold. Regeringen har ikke lovet noget, men oppositionen bruger alligevel chancen til at markere sig at sige at det er befolkningens eget valg. Den springer medierne med på, og lader dem komme til orde. Det er fint, for det er en oppositions rolle at være opsætsig, men der er bare ikke rigtig nogen konflikt at blande sig i. Befolkningen har en holdning, ministeren vil gerne se på det. End of story.
Jeg kan kun opfatte de mange udmeldinger som et medietaktisk træk hvor maksimen er 'se mig, se mig, se mig' - og jeg finder det sq en smule anstrengende.
Og hvis journalisterne endelig pinedød skal inddrage begge sider, fordi de har lært det på en selvdød uddannelsesinstitution i Aarhus, så spørg da i det mindste lidt ind til sagen. Jeg finder det enormt arrogant at sige at man vil lede landet, men ignorere ønsker fra 73 procent af befolkningen...
I dag handler det så om Villys kronik i Berlingske, der også har fået en interessant behandling i medierne. Han indrømmer løgn siger Berlingske og TV2. Jeg tør slet ikke tænke på hvad JP har fundet på af vinkling, men lad os lige tage en dyb indånding.
De har været ved magten i 100 dage og de har ikke forvandlet Danmark til et land med enhjørninge, vandfald, tropisk klima, kokosnødder og laurbær. Var der nogen, der forventede det?
Der var engang noget der hed borgfred i dansk politik. Enhver ny regering fik tid til at komme i gang. Men den tid er åbenbart forbi. Nu handler det om spin og udtalelsesartilleri fra dag et.
Det er trist.
Kilder:
Danskerne vil have været alderen for alkoholkøb: http://www.b.dk/politiko/danskere-vil-haeve-graensen-for-at-koebe-oel-fra-16-til-18-aar
VKO-regeringens egen komission anbefalede 18 års aldersgrænse: http://www.b.dk/politik/aldersgraense-paa-18-aar-koebe-alkohol
En evaluering af de ændrede alkoholregler fra 2004:
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/aldersgraenseevaluering_001.pdf
Villys kronik:
http://www.b.dk/kronikker/socialist-i-en-krisetid
søndag den 11. december 2011
Danske printmedier på Twitter
Som jeg har nævnt 7000 gange på Twitter (beklager - bær over med mig), er jeg i gang med at skrive speciale om Twitter, og danske printmedier.
I den forbindelse har jeg herunder delt en smule af de indsamlede informationer. Dels fordi jeg næppe er den eneste, der finder det interessant at se, hvor forskelligt printmedierne tager sig ud på Twitter - dels fordi der på denne måde er en mulighed for at få et praj, hvis jeg har glemt eller overset nogle.
Oversigten herunder er altså ikke hundrede procent verificeret - jeg modtager gerne yderligere informationer!
Bemærk dog at enkelte journalister kun er medtaget, hvis det fremgår af billedet på deres twitterprofil, at de er tilknyttet et enkelt medie. Såfremt man er ansat, men ikke tydeligt viser det på sit profilbillede, er man ikke med herunder, da det så antages at man tweeter som privatperson.
Plan B
|
Type
|
|||||||
Medie
|
Profil
|
Primær
|
Breaking
|
Satellit
|
Beat
|
Live
|
Community
|
Andet
|
Ekstrabladet
|
@Ekstrabladet
|
x
|
||||||
@Ebbreaking
|
x
|
|||||||
@Nationen
|
x
|
|||||||
@Janjensen09
|
x
|
|||||||
Berlingske
|
@BerlingskeBreak
|
x
|
||||||
@Berlingske
|
x
|
|||||||
@SteenAJ
|
x
|
|||||||
@TarpCPH
|
x
|
|||||||
@DavidTrads
|
x
|
|||||||
@LineHolm1
|
x
|
|||||||
@A_scheel
|
x
|
|||||||
@KroghBerlingske
|
x
|
|||||||
@Faktatjek
|
Faktatjek
|
|||||||
@TomJensen66
|
x
|
|||||||
@Lindaovergaard
|
x
|
|||||||
@louiseDreeehsen
|
x
|
|||||||
@Knudsenlisbeth
|
x
|
|||||||
@politikodk
|
x
|
|||||||
@mathiasojo
|
x
|
|||||||
@TroelsBJ
|
x
|
|||||||
@JesperBeinov
|
x
|
|||||||
@Kmouritzen
|
x
|
|||||||
@NinaRoelle
|
x
|
|||||||
@LauraJuulDK
|
x
|
|||||||
@MetteTerkelsen
|
x
|
|||||||
@MadsKolby
|
x
|
|||||||
@JesperEising
|
x
|
|||||||
@AndersHvass
|
x
|
|||||||
@bdk_infografik
|
Infografik
|
|||||||
@kristian_pe
|
x
|
|||||||
@mshaslund
|
x
|
|||||||
@kfriis
|
x
|
|||||||
@businessdk
|
x
|
|||||||
@arostgaardbny
|
x
|
|||||||
Politiken
|
@politiken
|
x
|
||||||
@politikenblogs
|
x
|
|||||||
@politikennews
|
Engelsk
|
|||||||
@politikenfoto
|
Foto
|
|||||||
Jyllands-Posten
|
@JPDK
|
x
|
||||||
@KaareSorensen
|
x
|
|||||||
@mbering
|
x
|
|||||||
@kpndk
|
x
|
|||||||
@epndk
|
x
|
|||||||
@fpndk
|
x
|
|||||||
@JPDKLive
|
x
|
|||||||
@JPDKFeed
|
Feed
|
|||||||
@JPFeed
|
Feed
|
|||||||
@ThomasLund71
|
x
|
|||||||
Kristeligt Dagblad
|
@Kristeligt
|
x
|
||||||
B.T.
|
@btdk
|
?
|
||||||
@BT_dk
|
x
|
|||||||
Stiftstidende
|
@stiftenDK
|
x
|
||||||
Nordjyske
|
@nordjyskeDK
|
x
|
||||||
Information
|
@informeren
|
x
|
||||||
Kommenter, kopier og gør ved. Ilden er fri.
Abonner på:
Opslag (Atom)
