søndag den 11. december 2011

Danske printmedier på Twitter


Som jeg har nævnt 7000 gange på Twitter (beklager - bær over med mig), er jeg i gang med at skrive speciale om Twitter, og danske printmedier.

I den forbindelse har jeg herunder delt en smule af de indsamlede informationer. Dels fordi jeg næppe er den eneste, der finder det interessant at se, hvor forskelligt printmedierne tager sig ud på Twitter  - dels fordi der på denne måde er en mulighed for at få et praj, hvis jeg har glemt eller overset nogle.

Oversigten herunder er altså ikke hundrede procent verificeret - jeg modtager gerne yderligere informationer!

Bemærk dog at enkelte journalister kun er medtaget, hvis det fremgår af billedet på deres twitterprofil, at de er tilknyttet et enkelt medie. Såfremt man er ansat, men ikke tydeligt viser det på sit profilbillede, er man ikke med herunder, da det så antages at man tweeter som privatperson.


Plan B

Type








Medie
Profil
Primær
Breaking
Satellit
Beat
Live
Community
Andet
Ekstrabladet
@Ekstrabladet
x







@Ebbreaking

x






@Nationen





x


@Janjensen09


x













Berlingske
@BerlingskeBreak

x






@Berlingske
x







@SteenAJ


x





@TarpCPH


x





@DavidTrads


x





@LineHolm1


x





@A_scheel


x





@KroghBerlingske


x





@Faktatjek






Faktatjek

@TomJensen66


x





@Lindaovergaard


x





@louiseDreeehsen


x





@Knudsenlisbeth


x





@politikodk



x




@mathiasojo


x





@TroelsBJ


x





@JesperBeinov


x





@Kmouritzen


x





@NinaRoelle


x





@LauraJuulDK


x





@MetteTerkelsen


x





@MadsKolby


x





@JesperEising


x





@AndersHvass


x





@bdk_infografik






Infografik

@kristian_pe


x





@mshaslund


x





@kfriis


x





@businessdk



x




@arostgaardbny


x













Politiken
@politiken
x







@politikenblogs





x


@politikennews






Engelsk

@politikenfoto






Foto


















Jyllands-Posten
@JPDK
x







@KaareSorensen


x





@mbering


x





@kpndk



x




@epndk



x




@fpndk



x




@JPDKLive




x



@JPDKFeed






Feed

@JPFeed






Feed

@ThomasLund71


x































Kristeligt Dagblad
@Kristeligt
x















B.T.
@btdk






?

@BT_dk
x















Stiftstidende
@stiftenDK
x















Nordjyske
@nordjyskeDK
x















Information
@informeren
x









Kommenter, kopier og gør ved. Ilden er fri.



onsdag den 7. december 2011

Danmark... eller skal vi råbe pik og skride?

Om nogle måneder er jeg færdig med mit speciale. Det er hvad det er. Til den tid vil jeg gøre status over det, at gå på universitetet, men jeg kan nok godt afsløre nu, at min oplevelse af at studere på de højere læreanstalter svarer lidt til at hinke, mens en bjørn forsøger at spise dit gode ben.

Og om lidt (april) er jeg færdig. Well done. Klap på skulderen. What a waste.

Men så kan jeg jo altid komme i aktivering, skrive ansøgninger, pille mig selv i navlen og se tv2-programmer. Fuck nej.

Jeg nægter. Får lader sig frivilligt brændemærke.

Derfor kommer her Plan B - lad os se om der findes folk, der vil være med.

Vi skal bruge:

2 bloggere
2 cykler
1 terning
3  balloner
Et trangia-sæt
En presening/et telt
2 smartphones
1 HD kamera
8 par underhylere med raketter på
Evt. en sponsor
Lidt vand

Og 3-4 måneder.

Reglerne er simple:

De to bloggere skal i store træk følges ad. De må ikke læse hinandens blogs undervejs, men der må tweetes frit.

De skal blive enige om målet, men i tvivlstilfælde afgør terningen.

Første tentative mål er Madrid. Første afgang er fra København.

Der skal ikke opdateres hver dag. Der skal kun tweetes, når man føler for det.

Målet er, at budgettet skal gå i nul. Så vi forlader os på fremmedes hjælpsomhed undervejs. Vi fejler hvis vi kommer over 1.000 kroner per person undervejs.

Vi begynder 1. maj og slutter sidst i august, der mangler en frivillig.

Giv gas.

Ilden fri.


torsdag den 1. december 2011

Om utaknemmelighed


En af mine meget gode venner skrev i dag på Facebook:

"Kan man tvinge voksne mennesker til at indse hvor mærkelig verden er når vi i løbet af én måned bruger 5.000.000.000 kr på gaver, som vi på mirakuløs måde nok kunne leve uden, og andre kunne overleve af at få? Har lyst til at ruske i samtlige mennesker på gågaden, men tror ikke det er den konstruktive måde at forklare det på..."

Det vakte en vis ræsonnans på hendes væg - både i form af likes og kommentarer. Og jeg forstår det godt, jeg gider virkelig heller ikke det her gennemkommercielle juletrafaldera. 

Eller okay, jeg er nede med julefrokoster, glögg og muligheden for at lufte mit misteltensbæltespænde. Gaverne, tænker jeg bare, de er sådan lidt meget. Dels har jeg ikke råd, dels kan jeg ikke finde på noget og så spiller det selvfølgelig også ind, at de mennesker jeg holder meget af, ikke mangler noget. Det er virkelig et luksusproblem.

Men der hvor guirlanden virkelig falder af træet, er der hvor julen bliver en fest for utaknemmelighed. 

Det er ikke dem, der bliver sure over ikke at få en iPhone 4s jeg tænker på. Det er ikke de, der ikke kan få fri, jeg mener. 

Det er dem, der skal hive hele julen ned i sølet, ved at stå og prædike om hvordan det hele er kommercielt og om hvordan de penge vi bruger i julen kunne gøre uendeligt mere gavn i Afrika.

Og det er ikke fordi jeg ikke er enig. Jeg er helt enig. Jeg har ikke brug for mere. Jeg er okay, selvom jeg intet problem havde med at skrive en ønskeliste.

Men den forståelse af medmenneskelighed der lægger i den tilgang til at hjælpe andre, vender jeg mig i allerhøjeste grad.

Jeg finder den middelalderlig og ussel. 

Hvorfor skal det at hjælpe andre hænge sammen med en form for selvnægtelse på påtagelse af skyld? Er det virkelig vores kristne-arv, der vejer så tungt, eller har vi med noget helt andet at gøre?

Hvis man vil gøre en forskel, skal det ikke ske ved at springe et par fester over. Så skal det ske ved at man kigger indad og spørger sig selv; hvor meget har jeg, og hvor meget af det har jeg egentlig brug for?

Og så overser hele denne diskussion jo så i øvrigt også en anden væsentlig pointe. De ting vi har, er ikke dumpet ned fra himlen. Mange har givet, og giver stadig, meget for at vi kan have det godt. At brokke sig over det finder jeg ærlig talt respektløst.


“I must study politics and war, that my sons may have the liberty to study mathematics and philosophy, natural history and naval architecture, in order to give their children a right to study painting, poetry, music, architecture, tapestry, and porcelain.”


- John Adams (USA's 2. præsident)





Og hvorfor så det citat? Fordi min ven, der skrev indlægget på facebook, har studeret skuespil på statens regning i flere år. 





Når man har fået så meget, skal man ikke ud og ruske i andre på gågaden. Så skal man huske hvor man 
er, hvad man er - og mest af alt, hvad man skylder.


Følg @kravn111 på Twitter. Det bliver du glad for.