søndag den 8. april 2012

Et godt citat fra en mand med et dumt navn

Jeg ved ikke hvorfor nedenstående hang ved, men det gjorde det, så med henblik på at kunne finde det igen senere, findes det nu her.

"Alle der lovpriser uforgængelighed og uforanderlighed i så høje toner, mener jeg bringes til at sige disse ting på grund af deres store lyst til at leve længe og på grund af den rædsel de nærer for døden. De tænker ikke over at hvis menneskene ikke var dødelige, så var de slet ikke blevet født. De fortjente at møde et Medusahoved der forvandlede dem til statuer af jaspis eller diamant, så de blev mere perfekte end de er (...). Der er ingen tvivl om at jorden er meget mere perfekt, fordi den er som den er, foranderlig og ustadig, end hvis den var en stenmasse, om det så var en hel diamant, hård og upåvirkelig." Galileo Galilei - Dialog om de to store verdenssystemer (Dialogo dei massimi sistemi)

søndag den 1. april 2012

Den dag jeg faldt i et dybt kaninhul, der lignede et DSB-tog, men i virkeligheden var noget helt, helt andet.

Følgende tweets er fra en togtur mellem Aarhus og København. De bygger på overhørt samtale, og jeg deler dem her udelukkende af den grund at ikke alle, som jeg gerne vil dele historien med, kan tilgå den på Twitter.

Hvis man bliver stødt over at samtalen bliver gengivet her, så har jeg lige smidt en disclaimer ind, som jeg har stjålet fra Kurt Vonnegut:

"All persons, living and dead, are purely coincidental."


Giv gas.