tirsdag den 5. juni 2012

Et tweet og en diskussion med en venstremand

Tirsdag var grundlovsdag, så jeg havde fri og startede morgenen med en kop kaffe og Twitter. Ved den lejlighed tweetede jeg om noget, der længe har undret mig. Det handler to divergerende holdninger der trives i den danske velfærdsdebat:


Til det svarer Flemming Møller, der er tidligere medlem af Folketinget for Venstre følgende:


Og det har han jo al ret til at mene. Det mener socialdemokraterne tilsyneladende også. Det er bare overhovedet ikke der jeg vil hen. Så lad mig forklare tanken i mit oprindelige tweet kort herunder.

Når man arbejder med økonomi og sammenhængen mellem motivation og arbejder, så har man at gøre med en del af den økonomiske videnskab, der ligger ud over tørre tal og fakta. Det er ikke en eksakt videnskab. Baggrunden for menneskelig handling kan ikke sættes på formel, og at behandle økonomer som ufejlbarlige på det her område er ufint over for økonomerne, og farligt for samfundet.


Nuvel, de bliver brugt som trumfkort af begge sider i debatterne. Sådan er det så. Lad os bare sige at højere topskat motiverer folk, det er irrelevant.


Mit problem er, at man, når man foretager denne vurdering (som i mit originale tweet) skelner mellem hvad der motiverer rige mennesker, og hvad der motiverer 'fattige' mennesker laver vi en potentielt meget farlig skelnen. Og den føler jeg at jeg er nødt til at sige fra overfor.


Når vi gør os tanker om mennesker og maksimerne for deres handling er vi så langt fra økonomi og matematik som vi kan være. En sådan skelnen om menneskelig kan ikke hvile på andet end det menneskesyn, der præger visse kulturkredse. Og så må vi altså ikke skelne mellem socialklasserne og hvem der bliver motiveret af pisk, og hvem der bliver motiveret af guleroden.


Der er utrolig kort vej herfra og til ufunderet diskrimination af tilfældige befolkningsgrupper.

Således håber jeg at have forklaret mig lidt bedre.

Note: Diskussionen tog en ubehagelig drejning, så den kom til at handle om beskyldninger om hvem der var socialister og alt muligt andet frem for ovenstående. Det stod oprindeligt her, men i erkendelse at det alligevel ikke er det vigtige, har jeg slettet det igen. Ovenstående svar fra Flemming Møller må være rimeligt eksempel på retorisk papegøje-snak.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar