Parlør: 2013 - dansk
De sidste par dage har jeg læst Det gennemsnitlige menneske af Morten Albæk. En ledelsesbog, der bygger på en tese om at danskerne konsekvent overvurderer sig selv i forhold til talent og flid.
Ud af denne fejlagtige selvovervurdering kommer en række udfordringer, som vi hverken som samfund eller individer kan ignorere. Vi afskæres fra den ’virkelige verden’ (et begreb, der for filosoffer er cirka lige så betydningsfuld som en flamingo i en boksering) og dermed respekt. Vi afskærer dem fra mening, og dermed glæde.
Bogen er hurtigt læst, den er provokerende og den har skabt debat. Den er god.
Jeg sad imidlertid efter læsningen tilbage med en bizar følelse af at den virkelig ikke bringer noget nyt til torvs. Løjerligt, når den nu har skabt debat.
Jeg summede over det.
Jeg summede lidt mere.
Så drak jeg kaffe.
Så lavede jeg en sandwich.
Så satte mig ned for at skrive en parlør. Ikke en parlør, der skal oversætte den særegne blanding af filosofiske distinktioner og forretningssprog, der kan opleves i bogen. Snarere end parlør, der kan hjælpe os med at holde snuden i sporet i forhold til hvad der egentlig er vigtigt.
Der er nemlig et fænomen jeg længe har muntret mig med, og smilt af på den måde, hvor man smiler, men smilet ligesom kun er på indersiden af munden helt omme ved kindtænderne. Prøv at mærke efter.
Jeg voksede op med Folkehøjskolesangbogen. Der blev tit sunget fra den, og en del af de sange følger mig stadig. Ligeså gør dens idealer om f.eks. et ’jævnt og muntert, virksomt liv på jord’.
Og jeg oplever at de idealer ikke har mistet så meget som et gram af deres betydning (de mest nationalistiske sange undtaget). Nu kalder vi bare de idealer noget andet.
En artikel i Politiken skulle f.eks. forklare hvad Mindfulness var. Den præcise formulering undslipper mig, men forklaringen var, at mindfulness er, når både du og din kollega får en lønforhøjelse, men hvis hun får mere end dig, så skal du stadig være glad.
For du har stadig mere, end du havde før.
Det har vi også et dansk ord for: taknemmelighed.
Tilbage til Det gennemsnitlige menneske af Morten Albæk: jeg står tilbage med at bogen handler om at du skal være flittig og ærlig. Det er også gamle danske ord, men selv mens jeg skriver dem kan jeg høre hvor altmodisch det lyder.
Albæk selv kalder det i bogen Mean Management, fred være med det, men det ændrer ikke på at det, der bliver slået på trommer for, er noget så traditionelt som at være flittig, grundig, vedholdende og ærlig.
Det var moderne for 100 år siden, og det er det nu. Så er nok noget om det.
Jeg foreslår derfor en parlør, der kan hjælpe mig med at oversætte 2013 til dansk. De første punkter er klar:
Autentisk ledelse er at gøre som man siger.
Mean management er ærlighed.
Mindfulness er taknemmelighed.
Og sådan fortsætter listen - tilføj eventuelt selv dine egne.
Follow @MagisterRavn
Eller del indlægget:
Tweet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar