Gal eller genial, men nok mest det første. Noter fra et inspireret øjeblik.

Fandt det her i en gammel opgave fra universitetet. Det er sq for underligt. Et prima-eksempel på hvad der kommer ud af at have humboldtske universiteter:

Jeg gengiver det her i et sarkastisk øjemed, men det er (parantesen undtaget) nøjagtig som det blev afleveret dengang.

"

At angribe problemstillingen (forholdet mellem virkelighed og fiktion) begrebsanalytisk ville kræve at vi skulle definere det ’virkelige’ uden at skulle henvise til det, det ikke er og således arbejde med et begreb uden afgrænsninger. 

For hvilke nærmere bestemmelser skulle der kunne gives af det  ’virkelige’ end at være det, der ikke ikke-er? 

At antage, som udgangspunkt, noget om hvad det der ikke ikke-er er, vil være spekulation, da der på dette analytiske niveau ikke gives andet end det virkelige og ikke-virkelige, til hvilket et begreb kan relatere sig. Om et sådant uafgrænset begreb må det gælde at det kan være enten alt eller intet og ikke begge dele. 

Det er ikke muligt at alt kan angives som ’noget’ (altså et midtpunkt mellem alt og intet) for i et sådant tilfælde ville det besidde grænsebegreber, og implicere eksistensen af noget som er og ikke er, hvilket også er absurd. Herudover er det endog særdeles svært at se hvordan vi skal kunne tale meningsfuldt om noget der enten er ’alt’ eller ’intet’. 

Såfremt virkeligheden er ’alt’, kan vi udelukkende sige noget om den ud fra sig selv, men vi kan ikke forklare noget med henvisning til sig selv. Såfremt virkeligheden er ’intet’, giver det ingen mening at give den bestemmelser, da sådanne bestemmelser ikke vil sige noget om noget. Vi kan ikke skelne mellem virkeligheden, hvad enten den er alt eller intet, og vi kan med sikkerhed ikke besidde nogen målestok derfor. Derfor bliver det hurtigt, som ovenstående viser, særdeles desillusionerende at søge at begrebsligt afdække virkeligheden uden idéen om fiktionen. 

Ligeså vil et forsøg på at forstå idéen om ’fiktion’ ende i forfløjne absurditeter såfremt det søges forstået uden idéen om det ’virkelige’. Dette er allerede angivet herover i og med at vi angav at vores tænkning om det fiktive implicerede eksistensen af det virkelige, hvilket dog har vist sig tvivlsom, uden på sin side at implicere det fiktive. Således vil snak om fiktion i henhold til ovenstående implicere sin egen eksistens, allerede i vores forståelse af det. Vi er, med andre ord, allerede nødt til at tro på det for at kunne forstå det. At bevise noget ved hjælp af sig selv, er imidlertid ikke tilfredsstillende.

"

Jeg tror jeg havde givet mig nogen tæv, hvis jeg havde mødt mig som bachelor-studerende.