Af ganske uransaglige årsager har verden spillet kortene ud således at det er blevet nødvendigt for mig at starte mit eget firma. Og det er fint. Jeg har altid været mand for at sætte pris på en selvopfundet, munter titel. Denne gang - efter munter sparring med @camlarsch på twitter - bliver det formentlig Big Kahuna, selvom det næsten glemte ‘høvding’ også var en stærk nummer to - specielt fordi der bare er gode branding muligheder i fjer, mohawks og fredspiber.
Men i blank erkendelse af at jeg, som de fleste andre, ligner en tosse, når jeg er iklædt fjer, må jeg melde pas på den indianervogn.
Nå men, at starte et firma er vanvittigt simpelt. Man skal sådan set bare udfylde et skema hos Erhvervs- og Selskabstyrelsen, og vupti, så har man et firma. Fedt nok. Det bliver lidt sværere herfra.
For i forsøgene på at udfylde det infernalske spørgeskema, skal man tage stilling til fuldstændig uvedkommende ting, som ‘hvad har du tænkt dig at lave’* og andre spørgsmål fra samme klichéskuffe.
Det synes jeg ærlig talt er lidt meget at skulle svare på sådan lige fra starten.
Jeg føler ikke helt at der finder en branchekode som helt præcist beskriver den form for naturens-muntre-søn-møder-privat-erhvervs-liv-firma som jeg har drømt om.
“Kunstnerisk skaben” kom dog tæt på. Så, bum, sådan er det.
I dag blev jeg så ringet op af en virkelig sød dame fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen, der gerne ville høre hvad jeg mente med det. Jeg forklarede at jeg havde tænkt mig at foretage freelance journalistisk virksomhed, og hun - kunne jeg rent faktisk høre i telefonrøret - rynkede panden.
Og det er sq da alligevel lidt af en evne at have. Sådan at kunne rynke panden, så jeg bliver klar over det uden at kunne se pigebarnet. Hende gad jeg godt møde.
Nå, men så takkede jeg mange gange for at snakken, hvilket hun vidst ikke havde prøvet før. Hun grinede i hvert fald noget af mig. Akkeja.
Så var første mine første bambi-på-is-skridt ud på erhvervsmarkedet ligesom taget. Og i den generelle tynd-is-stemnings ånd, besluttede jeg at fejre. Det skal man nemlig huske. At fejre ting.
Og så sker det grumme.
Der er kommet nye Sun Lolly varianter. Og jeg elsker Sun Lolly, så at der er kommet nye i familien, det er da bare prima. Helt i orden. Top dollar.
Men så kigger man nærmere, og det er der, man ser det. De to nye smager af henholdsvis karamel-mint og chili-cola. KARAMEL-MINT og CHILI-COLA!
Meget har jeg fundet mig i, i alle disse år. Men nu går det sq for vidt.
Og så vil jeg slutte dette indlæg, ved at tegne et billede:
I min fryser. Inde bag Irmas frosne grøntsagsmix med for mange ærter, og lige ved siden af en slatten bunke af de der skive skårne kartofler, man har opfundet, så det ikke er så barnligt at spise pomfritter, ligger nogen Caramel-mint is.
Og i morgen skal jeg prøve lykken.
Forvent en del twitter-aktivitet på den konto.
Find mig i øvrigt på twitter, hvor jeg hedder kravn111. Så er du sejere end valgkampen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar